Om TalentProfilen
TalentCoaching
Workshops

Udtalelser
Artikler

Bestil brochure
Download PDF

Teorien bag
Uddannelse

Log-in
Til Forside

Om True Leadership



Udtalelser

Her er hvad personer, der har gennemgået Talentprofil-testen siger:

Kirsten Sørensen, Personalekonsulent, Leo Pharma:

Kort og godt: "Det gode ved TalentProfilen er, at den er holdt i et almindeligt talesprog, så man undgår et indforstået sprog, der er med til at sætte folk i bås."

Stefan Hultberg, Adm. Direktør, Rovesta Miljø:

"Testen & testforløbet (inkl. feedback) var en fornøjelse at gennemgå. Selvindsigt er et af fundamenterne i god ledelse. Den indre energi ,kreativitet, og potentiale der ligger i hvert menneske kan frigøres igennem en forståelse af hvad der udgør ens talenter - de stærke sider der kan skabe enestående resultater, men som også indeholder faldgruber og som skal gives de bedste betingelser for at blomstre.

Det "hele menneske" er et aspekt af talentprofilen som ikke kan overvurderes. Det at arbejde med individets hele vifte af talenter, snarere end kun dem der virker umiddelbart relevante i forbindelse med en specifik stilling eller situation, er fremmende for udvikling og vækst. I det "hele menneske" ligger et større potentiale end det der findes i den del af et individ der udgør det "professionelle menneske".

Talentprofilen arbejder således ikke kun med menneskets arbejdsliv, men identificerer og fremhæver også det "holistiske", det "universelle". Dette giver individet mulighed for vækst og udvikling i retninger og på områder der er uventede - en slags frigørelse i alle dimensioner. Min erfaring med talentprofilen har været en stor "øjenåbner", hvor min selvindsigt har ekspanderet betydeligt, og jeg er væsentligt mere bevidst om min egen potentiale. Jeg ser flere, større, og bredere muligheder end før, og jeg er mere bevidst om hvordan jeg kan udvikle disse muligheder."

Vibeke Weber, Told & Skat:

"Selve testen, som består af 176 spørgsmål, synes jeg var spændende at arbejde med. Spørgsmålene er formuleret, så man kan overveje dem fra flere vinkler og undgå at ende med følelsen af at skulle vælge mellem pest og kolera.

Det billede testen har givet mig, er ikke noget helt andet end, jeg havde forventet på baggrund af den viden jeg i forvejen har om forskellige personlighedstyper.

Talentprofilen er meget fokuseret og giver samtidig et rigt facetteret billede af ens personlige potentiale. Derfor har profilen og ikke mindst tilbagemeldings samtalen hjulpet mig meget til at sætte fokus på nogen nye vinkler af personlighedstræk, som jeg med fordel kan arbejde med at udvikle på – såvel personligt som professionelt.

Helle Jørnung’s tilbagemelding kan jeg kun beskrive som en Sensitiv Emotionel Bevidstgørelse. Helle er på samme tid meget præcis og meget nærværende og lyttende, når hun coacher gennem tilbagemeldingen. Hun bevarer hele tiden fokus på de forskellige talenters muligheder og udviklingsområder og laver en fin vægtning mellem talentets umiddelbare styrke og potentialet i talentets skyggeside. Samtalen forløber med stor respekt for testpersonen, med uddybende spørgsmål, der er med til at sikre, at billedet af tilbagemeldingen giver mening.

Jeg har personligt fået mange gode bud på, hvordan jeg kan tænke min egen fortsatte udvikling og mine karriereplaner sammen på en god måde.

Jeg har fået stor lyst til at opleve Talentprofilen afprøvet som værktøj til afdækning af ressourcer i et team

© True Leadership International ApS – 7022 4446